Aalborg Lufthavn får rute til Frankfurt

Lufthansa vil fra 30. marts flyve direkte fra Aalborg til Frankfurt.

Det bliver fra slutningen af marts næste år endnu lettere for nordjyderne at komme ud i verden.

Aalborg Lufthavn har nemlig indgået en aftale om at den tyske luftfartsgigant Lufthansa fra 30. marts sender to daglige afgange fra Aalborg til Frankfurt. Det skriver internetmediet Check-in.dk.

Morten Balk, der er Lufthansas landechef i Danmark bekræfter overfor Check-in.dk historien og fortæller, at der senere onsdag vil blive udsendt en pressemeddelelse.

Ifølge siden vil det blive Lufthansas datterselskab Lufthansa Cityline, der kommer til at betjene ruten og de vil ligesom da KLM startede sine flyvninger fra Aalborg have to daglige afgange.


Seneste nyt

fra Nordjylland