Aalborg Lufthavn med ny rekord

Den nordjyske lufthavn oplever vækst på alle fronter.

August 2013 blev den hidtil bedste måned i Aalborg Lufthavns historie. Udenrigstrafikken i lufthavnen oplevede en stigning på hele 27,3 procent, hvis man sammenligner august 2013 med august 2012.

Chartertrafikken oplevede stigninger i samme niveau, mens indenrigstrafikken måtte "nøjes" med en fremgang på 6,2 procent så 71.062 passagerer i august brugte Aalborg lufthavn til at komme videre ud i Danmark.

I alt checkede 129.332 personer ind i Aalborg Lufthavn i august. Det er 14,1 procent flere end i august 2012.


Seneste nyt

fra Nordjylland