Danmarksrekorden for hurtigste 4x50 meter medley blev søndag slået af fire Aalborg-svømmere.
Aalborg Svømmeklub var stærkt repræsenteret til svømmestævnet Tyrmót Ægis, der i weekenden løb af stablen på Island.
Firkløveret Mie Østergaard Nielsen, Louise Bredvig Dalgaard, Mathilde Pugholm Hvid og Julie Levisen satte faktisk ny dansk rekord i disciplinen 4 gange 50 meter medley for damer.
Deres samlede tid blev 1:50,61 minutter og den hurtigste af pigerne blev Julie Levisen, der tilbagelagde sine 50 meter på blot 25,11 sekunder.