LIGE NU:

Aalborg skuffer mod franskmænd i Champions League

Aalborg var bagud i hele kampen og endte med at tabe med tre mål til Dunkerque i Champions League.

Håndboldherrerne fra Aalborg kommer på arbejde i de sidste tre gruppekampe, hvis det skal blive til en plads blandt i 1/8-finalen i Champions League.

Søndag missede nordjyderne en gylden mulighed for at lægge afstand til konkurrenterne, da holdet på hjemmebane skuffende tabte med 25-28 til Dunkerque fra Frankrig.

Aalborgenserne uden stamkeeper Ole Erevik haltede bagefter fra kampens start, og selv om målmandsreserven Søren Westphal gjorde, hvad han kunne, var holdet bagud med 13-15 ved pausen.

På forhånd kunne publikum i Gigantium ellers med god ret håbe på en hjemmesejr, fordi Aalborg tidligere i gruppespillet slog Dunkerque med fem mål i Frankrig, men de takter kunne de danske vicemestre ikke leve op til denne gang.

Træner Jesper Jensen forsøgte at fyre op under sine spillere i pausen, men det var alligevel gæsterne, der kom bedst ud til anden halvleg.

Efter 12 minutters spil var føringen vokset til fem mål, og Aalborg kæmpede desperat for at hænge på.

Tre hurtige danske scoringer skabte ny spænding, men det var en streg i regningen, at Olafur Gustafsson fik rødt kort for sin tredje udvisning.

Talentfulde Sander Sagosen leverede flotte detaljer, men stressede i sine afslutninger, da tingene skulle afgøres i slutminutterne, og da nordmanden brokkede sig til en udvisning to minutter før tid, var spillet ude for nordjyderne.

Eneste trøst er, at nederlaget trods alt ikke blev større, så Aalborg er bedre end franskmændene i det indbyrdes regnskab, hvis holdene skulle slutte lige.

Lige nu ligger Aalborg Håndbold fortsat på tredjepladsen i gruppen med fem point for syv kampe

Men tre hold puster aalborgenserne i nakken, og der venter allerede en lille finale på torsdag, når danskerne skal en tur til Schweiz for at besøge Kadetten Schaffhausen, som har fire point på kontoen.

Line Vanggaard Pedersen, brønderslev, byrådsmedlem

play Line blev løsgænger efter kommentarer fra parti-kollegaer: - Jeg kan sagtens være enlig mor og politiker på samme tid

grøndlandske elever, efterskoleelever

gallery Strandede grønlandske efterskoleelever samlet på Mors: - De er lidt på den

PH 150121 Mangler mælk til for tidligt-fødte Still

play Hospital mangler mælk til for tidligt fødte: - Det gør en verden til forskel

def_thumb,50_percent

play Jeanette håber på hjælp fra ny senfølgeklinik: - Bare jeg ikke skal have det sådan her resten af livet

Line Vanggaard Pedersen, brønderslev, byrådsmedlem

play Line blev løsgænger efter kommentarer fra parti-kollegaer: - Jeg kan sagtens være enlig mor og politiker på samme tid

grøndlandske elever, efterskoleelever

gallery Strandede grønlandske efterskoleelever samlet på Mors: - De er lidt på den

PH 150121 Mangler mælk til for tidligt-fødte Still

play Hospital mangler mælk til for tidligt fødte: - Det gør en verden til forskel

Til forsiden

Til forsiden