Aalborg Kommune er ikke alene landets tredje største kommune, Aalborg har også landets tredje bedste kommunale hjemmeside.
Den nordjyske kommune har netop vundet 3. pladsen i Bedste Online
Kommune 2011, det oplyser den kommunale nyhedsportal
KommuneNyt.dk.
- Aalborg er - både på hjemmesiden og på Facebook - meget langt
fremme. Aalborg er således absolut i særklasse, når det gælder
kommunal kommunikation, siger Nicolaj Holm, der er redaktør på
KommuneNyt.
KommuneNyt indstiftede i 2010 prisen 'Bedste Online Kommune' i
samarbejde med bl.a. Indenrigsministeriet og Forbundet
Kommunikation & Sprog.
I år overrækkes prisen for anden gang - og tredjepladsen går til Aalborg Kommune.
- Vi har haft en meget stærkt felt af kommuner i konkurrencen i
år, forklarer Nils Sjøberg, der er formand for dommerpanelet,
der ligeledes tæller Professor Finn Frandsen, lektor Klaus
Kjøller og andre velrenomerede kommunikationseksperter.