Åben leopard i Zoo

Næsten 6000 skole- og gymnasieelever lægger i denne uge vejen forbi Aalborg Zoo for at lære om naturvidenskab. Blandt andet kan de møde en død leopard.

Zoo's 18 år gamle hunleopard blev aflivet for få uger siden. Den er nu blevet skænket til videnskaben, så eleverne kan føle på både fedt, muskler og pels. I dag blev leoparden pelset og musklerne skåret af benene - hvilket blev fulgt med både stor interesse og en vis væmmelse. 

- Der vil helt sikkert være nogen, som synes, at det er klamt at se på og synd for dyret. Men det betyder meget, hvordan vi præsenterer det for eleverne. Det drejer sig om en over 18 år gammel hunleopard, som nåede en alder, hun aldrig ville være kommet i nærheden af ude i naturen. Hun var gammel og træt, og hun havde problemer med nyrerne og problemer med at spise. Derfor skulle hun under alle omstændigheder aflives, forklarer chefzoolog og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Per Christiansen.

I morgen er det loepardens indre organer, der tages ud og studeres.


Seneste nyt

fra Nordjylland