Advarer om tynd is

 Advarer om tynd is

Aalborg Kommune advarer folk om at træde ud på isen på de nordjyske søer. Isen er ikke tyk nok, lyder det.

Aalborg Kommune kontrollerer isen på udvalgte søer - isen er dog langt fra tyk nok til skøjtning endnu. Alligevel får kommunen ofte henvendelser om folk, der har set børn og unge på isen.

Kommunen vurderer, at isen først er tyk nok til at blive brugt til skøjtning, når den er 13 centimeter tyk. Lige nu er isen kun omkring 7 centimeter, fortæller Ida Jensen, der er driftsplanlægger i Aalborg Kommune.

- Vi har ændret praksis. Før skiltede vi, når isen ikke var sikker. Nu skilter vi, når isen er sikker. Hvis der ikke er noget skilt, skal man altså ikke træde ud på isen, forklare Ida Jensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland