00:28

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup opfordrer ældre til at tage imod tilbuddet om den gratis vaccination.

Ældre Sagen opfordrer: Ældre bør tage imod en gratis vaccine mod lungebetændelse

En pneumokok-vaccine mindsker risikoen for en tilstødende lungebetændelse, hvis man bliver smittet med coronavirus.

Hvis man er 65 år eller derover er det nu blevet gratis at blive vaccineret mod lungebetændelse, og det kan være en rigtig god ide at tage imod tilbuddet.

For er man vaccineret mod lungebetændelse, mindsker man nemlig i betydelig grad risikoen for, at man havner i et alvorligt og måske livstruende forløb, hvis man bliver smittet med coronavirus.

- Jeg vil opfordre alle til at lade sig vaccinere mod lungebetændelse med den såkaldte pneumokok-vaccine. Fordi den for det første beskytter ældre med en alvorlig infektionssygdom og for det andet, så har den den effekt, at hvis coronaen kommer tilbage, så har man i det mindste ikke en tilstødende lungebetændelse, som i virkeligheden giver en dobbelt risiko i forbindelse med en coronasygdom, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Læs også Børn maler ældres coronasavn: De får alle lige noget ud af det