Afbrændings-forbud afblæst

Mariagerfjord og Rebild Kommune sløjfer afbrændingsforbud. Men der er ikke frit slag for afbrænding.

Tørt og solrigt vejr kombineret med afbrænding har resulteret i talrige naturbrande i Nordjylland. Derfor har myndighederne i flere nordjyske kommuner udstedt et afbrændingsforbud. Men nu ophæver Mariagerfjord og Rebild forbuddet i deres kommuner.

- Der har været regnvejr, og der er ikke så tørt længere, så derfor ophæver vi forbuddet, siger beredskabschef i Mariagerfjord Kommune, Johannes Holm Iversen.

Helt specifikt er det nu igen tilladt at lave et bål på særlige bålpladser og bruge sin udkrudtsbrænder.

Der er dog begrænsinger i tilladelsen til at brænde af. Fx er det ikke tilladt at brænde affald af (undtaget er dog Skt. Hans aften) - heller ikke selvom afbrændingen skulle foregå i tønder.

Til gengæld må man gerne brænde rent og tørt træ af på bålpladser, i brændeovne og i fyringsanlæg.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland