Aftale om regionernes økonomi på plads

 Aftale om regionernes økonomi på plads

Regeringen og regionerne indgik lørdag aftale om regionernes økonomi. Aftalen indeholder 1,2 mia. til flere behandlinger og en plan for penge til nye sygehuse.

Flere penge til kræft- og hjertepatienter og en plan for,
hvornår regionerne kan få fat i regeringens 25 milliarder kroner til nye sygehuse.

Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale om regionernes økonomi i det kommende år, som lørdag blev indgået i Finansministeriet.

- Det er en solid aftale inden for rammerne af en holdbar økonomisk udvikling, og som samtidig gør et godt dansk sygehusvæsen bedre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Sygehusene kan se frem til et realløft på 1,6 milliarder
kroner ekstra i 2009. Hertil kommer 250 millioner kroner, som sygehusene selv skal hente på effektiviseringer. Parterne er enige om at bruge 1,2 milliarder kroner til flere behandlinger og ny medicin, mens der er afsat 550 millioner kroner til receptpligtig medicin og øget aktivitet hos de praktiserende
læger.

Regionerne får desuden fire milliarder kroner til anlæg og nyt apparatur i 2009. Heraf kommer den ene milliard fra kvalitetsfonden. Samtidig har regionerne fået vished for, hvornår de kan få udbetalt resten af de 25 milliarder kroner til nye sygehuse.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland