Seneste nyt:

Aktier i ebh Bank i modvind efter krak i Vejle

Aktierne i Fjerritslev-banken er faldet med 16 procent i dag efter et krak i et selskab, hvor banken har 75 millioner kroner til gode. Banken har dog allerede taget højde for tabet.

Det er ejendomselskaberne Midtcom A/S og Midtcom Erhverv A/S der er gået konkurs. Ifølge Vejle Amts Folkeblad har kreditorerne godt 695 millioner kroner
til gode, og de største kreditorer er i forvejen kriseramte ebh bank og Skat. ebh bank har ifølge avisen 75 millioner kroner til gode, mens Skat
mangler en betaling på 12 millioner kroner.

Hos ebh bank bekræfter administrerende direktør Jens Nielsen, at banken har penge til gode hos de krakkede selskaber. Men han vil ikke kommentere beløbets størrelse.

- Men der var taget højde for et eventuelt tab, da vi for nylig nedjusterede forventningerne til årets resultat, siger Jens Nielsen til TV2/Nord.

Han har også været i kontakt med Fondsbørsen for at fortælle, at der ikke kommer en ny meddelelse om tab, fordi der allerede er taget højde for situationen.

Tilbage er bare at håbe, at der er så mange penge i konkursboet, at ebh bank får i det mindste noget af sit tilgodehavende tilbage.


Ruth og Hans Jørgen

Varmeregning æder hele Ruth og Hans Jørgens folkepension

20060901-193459-4-3459x2310ma

Røde Kors efterlyser varmt tøj til vinteren - Vi kommer til at skuffe mange

ankomst-passagerer-aalborg-lufthavn__3760x2507_

Danmarks bedste lufthavn ligger i Aalborg

20220428-150213-L-5626x3751ma

play Russiske skibe tæt på Nordjylland: - De kan ligge der uden at skulle spørge om lov

Til forsiden

Til forsiden