For at styrke den truede torskebestand i Kattegat har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) besluttet at gøre kameraovervågning af fangsten obligatorisk på kutterne. Danmarks Fiskeriforening kalder beslutningen en hån mod fiskerne.
For fremtiden vil der være kamera over sorteringsbåndet på de bundtrawlere, som fisker efter jomfruhummere i Kattegat.
Det har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) besluttet efter flere drøftelser med Folketingets partier, erhvervet og DTU Aqua.
Beslutningen skal sikre, at dansk jomfruhummerfiskeri kan fortsætte, og at den kritisk pressede torskebestand bliver styrket.
Forsøgsprojekt bliver permanent
Siden 2020 har 12 kuttere i Kattegat været en del af et forsøgsprojekt med kamera over sorteringsbåndet. Det skete som led i en aftale med EU i 2019, der sikrede danske fiskere en såkaldt bifangstkvote på torsk, som uundgåeligt ryger med, når man fisker efter jomfruhummere med trawl.
Tal fra DTU Aqua viser dog, at 65 procent af de torsk, der blev fanget i 2020, ikke bliver registreret, men i stedet smidt ulovligt over bord. Oftest livløse.
På kuttere med kamera er udsmidet fem procent.
Fiskefakta
- Torskebestanden i Kattegat er siden slutningen af halvfemserne faldet med cirka 90 pct.
- Der blev i 2021 landet jomfruhummer i Kattegat for en værdi af 109 millioner kr.
- Fiskeristyrelsen vil stå for at montere kamera på de cirka 100 fartøjers fangstbånd i løbet 2022.
- Der er tale om kamera, der peger direkte mod fangstbåndet, så risikoen for at identificere de pågældende fiskere minimeres.
- Fiskeristyrelsen evaluering med forsøgsprojektet kan læses her
- Havmiljøet er historisk presset. Torsken kæmper for sin overlevelse, og det tager jeg dybt alvorligt. Hvis vi også i fremtiden skal have torsk i Kattegat, bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Derfor skal fartøjer i Kattegat fremover have kamera over sorteringsbåndet, så vi passer bedre på torsken, siger Rasmus Prehn og tilføjer:
- Samtidig har vi en klar aftale med EU: Hvis der ikke er kamera på kutterne, så er bifangstkvoten på torsk i alvorlig fare. Det sidste vil betyde et totalt stop for jomfruhummerfiskeri i Kattegat. Derfor har jeg valgt kameraer. Hvis prisen for fiskeriets overlevelse er at filme de fisk, der bliver fanget, og de hænder der sorterer dem, så synes jeg, at vi skal spytte i næven og sige, at det er en aftale, siger Rasmus Prehn.
Fiskeriforening: - En hån mod danske fiskere
Helt så optimistisk ser Danmarks Fiskeriforening ikke på den tvungne kameraovervågning, som de kalder en hån mod de danske fiskere. Og ifølge foreningen ønskede fiskerierhvervet, at kameraprojektet fortsatte ad frivillighedens vej.
- Jeg synes, vi har strakt os langt i forsøget på at gøre ministeren tilfreds. Derfor ærgrer det mig meget, at ministeren alligevel har besluttet at danske fiskere, som de eneste fiskere i EU, skal tvinges til at tage kamera ombord. Dermed har vores egen minister med åbne øjne valgt at mistænkeliggøre de danske fiskere. Vi kan kun opfatte det som en mistillidserklæring. Det er jeg ked af, og jeg mener ikke, at ministeren tager ansvar for at sikre en god dialog og samarbejde om kameraovervågning i dansk fiskeri, siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.
Samarbejde brudt sammen
Danmarks Fiskeriforening har fra start været modstandere af tvungen kameraovervågning. Foreningen mener, at det er et indgreb i den enkelte fiskers hverdag, at der installeres adskillige overvågningskameraer på fiskefartøjerne.
Fiskerierhvervet indgik dog en aftale om et frivilligt kameraprojekt i 2021 for at fremme dialogen og samarbejdet om kameraovervågning i Kattegat. Med ministerens beslutning er samarbejdet brudt sammen, og det ser Svend-Erik Andersen på med stor alvor.
- Dialogen om kameraprojektet er nu endegyldigt brudt sammen, og det efterlader erhvervet i en ærgerlig situation. Vi ville virkelig gerne have fundet en løsning som begge parter kunne se sig selv i, men sådan skulle det ikke gå, siger Svend-Erik Andersen.
