ANALYSE: Anlægslov om fjordforbindelse er nu fremsat - og snart er det slut med at klage

Med fremsættelsen i dag i Folketinget af lovforslag L 112 er startskuddet til den forventede slutspurt i årtiers debat om en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg affyret.

Lovforslaget skal nu behandles tre gange i folketingssalen. Første gang bliver 19. marts. Mellem de tre behandlinger vil lovforslaget blive endevendt i tingets transportudvalg.

Selv hvis anlægsloven som planlagt vedtages i Folketinget inden sommerferien, går gravemaskinerne ikke i gang lige med det samme. Af lovforslaget fremgår, at de første fem til seks år skal bruges på detailplanlægning, udbud med videre. Herefter følger fem års egentlig byggeperiode, så vejanlægget i givet fald kan stå færdigt i 2034.

Man vil først, fremgår det, anlægge vejene syd og nord for Limfjorden og først til sidst den cirka to kilometer lange tunnel under Limfjorden mellem Aalborg og Egholm.

Henviser til forkert projekt

Der har ganske givet været tryk på i Transportministeriet for at få lovforslaget afsted. Ministeriet har tidligere afvist ønsker fra borgere og byrådet i Aalborg om længere tid til den offentlige høring, begrundet netop i, at forslaget skulle fremsættes, inden februar blev til marts.

Hastværket er givetvis også forklaringen på, at i det brev til folketingsmedlemmerne, der ledsager lovforslaget og det tilhørende materiale, refererer overskriften ganske vist til en 3. Limfjordsforbindelse. Men i brevet står der: “I forbindelse med fremsættelse af ovennævnte lovforslag om anlæg af Lynetteholm…..”. (Lynetteholm er en kunstig halvø, der påtænkes anlagt ud for København - og hvor der også har været mange protester).

Men det ER altså Limfjordsforbindelsen og ikke Lynetteholm, det 68 sider lange lovforslag handler om.

Lovforslaget beskriver detaljeret, hvor vejen skal gå, hvorfor den skal laves, og hvordan den skal anlægges.

Bemærkningerne til lovforslaget gennemgår, hvordan dels anlægsarbejderne, dels den færdige vej vil påvirke omgivelserne på en lang række felter - og hvilke foranstaltninger, der er planlagt for at afbøde eller begrænse påvirkningen.

For den nye vej til 7,8 milliarder kroner vil - det lægges der ikke skjul på - give gener. For eksempel bliver der permanent “en væsentlig forøgelse af støjpåvirkningen” i eksempelvis Sofiendal Enge og Hasseris Enge.

“Bydende nødvendige hensyn”

Nogle elementer har allerede været debatteret flittigt, og der er næppe tvivl om, at partier, der er imod projektet, vil tage mange af dem op igen under den politiske behandling af lovforslaget.

Et blandt mange eksempler er odderens skæbne på Egholm. Her er man nået frem til, at man næppe kan undgå at påvirke denne beskyttede dyrearts yngle-muligheder.

Derfor vil man benytte sig af en særlig mulighed for at fravige EU’s habitatdirektiv. 

Det kan man gøre, men kun, hvis der er “bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og når der ikke findes andre brugbare alternativer”.

Lovforslagets forfattere argumenterer for, at disse hensyn er opfyldt. 

Man taler om, at der bliver en “markant forbedring af fremkommeligheden” ved krydsning af fjorden. Og så henviser man, når det gælder kravet om, at der ikke findes alternativer, til de undersøgelser af andre linjeføringer, som er gennemført for år tilbage.

Lovforslag om afføring og urin

Det har tidligere været fremme, hvordan myndighederne tænker sig at skræmme oddere væk, før gravearbejdet går i gang. Nu står det så i selveste lovgrundlaget - herunder, at man op til byggestart vil lade hunde lufte, som “gerne skal afgive afføring og urin i området”!

I teksten, hvor også en række andre hensyn til EU-regler beskrives, konkluderes det, at man samlet set vurderer, at anlægsarbejdet “kan gennemføres inden for EU-rettens rammer”.

Klageadgang afskæres “af fremdriftshensyn”

Lovforslaget samt en opdateret såkaldt miljøkonsekvens-vurdering var frem til 11. januar i høring. Af det p.t. offentliggjorte materiale fremgår ikke, om og i givet fald hvordan høringssvar måtte have ført til ændringer. Men der skal, inden politikerne behandler lovforslaget, fremlægges to høringsnotater med beskrivelse heraf.

Det fremgår klart af lovforslaget, at loven “vil udgøre godkendelse af de udførte miljøkonsekvensvurderinger”. Og ikke nok med det:

Når et flertal i Folketinget måtte have vedtaget lovforslaget, er der for en del andre myndigheder og for enkeltborgere ikke ret mange muligheder for at gøre indsigelse mod projektet og den måde, som Vejdirektoratet måtte vælge at gennemføre det på.

Det er tydeligvis gået stærkt, da man i Transportministeriet skulle skrive det brev, der fulgte med anlægsloven til Folketinget.
Det er tydeligvis gået stærkt, da man i Transportministeriet skulle skrive det brev, der fulgte med anlægsloven til Folketinget.

Inden for de seneste år har Folketinget i forbindelse med store og til tider omdiskuterede projekter indført en passus i anlægsloven om, at en række klagemuligheder sættes ud af kraft, når loven er vedtaget, og anlægsarbejderne går i gang. Man vil dog stadig kunne gå til domstolene.

I bemærkningerne til anlægsloven toner forslagets ophavsmænd da også rent flag på dette felt:

- En afskæring af klageadgang er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojekter i form af forsinkelse og fordyrelse, hedder det.

Der er sagt og skrevet mange ord om en ny fjordforbindelse, og de sidste ord er med garanti ikke sagt. Vi ser ind i et forår, hvor debatten med stor sandsynlighed vil fylde på Christiansborg. 

Foreløbig står 1. behandlingen af lovforslaget som det næstsidste punkt på Folketingets dagsorden for 19. marts. I tingets administration skønner man til internt brug, hvor lang tid der er brug for til at behandle hvert punkt på dagsordenen.

Man har i første omgang vurderet, at 1. behandlingen af L 112 kan klares på en halv time. Det virker ikke videre realistisk…


Seneste nyt

fra Nordjylland