ANALYSE: Nordjylland har - rent undtagelsesvist - ingen stemme i EU
Noget har været anderledes i Europa-Parlamentet i den fem-årige valgperiode, der snart slutter.
Ingen nuværende medlemmer af parlamentet har haft hjemme i Nordjylland.
Sådan plejer det dog ikke at være.
Siden 1979 har medlemmerne været valgt direkte (før blev de udpeget af Folketinget), og kun i én tidligere periode i disse 45 år har der heller ikke været noget medlem, der havde hjemadresse her i landsdelen.
Betyder det så noget, kan man spørge? De p.t. 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal jo repræsentere hele Danmark, inklusiv Nordjylland.
Men det øger indiskutabelt kontakten - begge veje - hvis en eller flere nordjyder, når der ikke er møder i Bruxelles eller Strasbourg, har deres dagligdag i Nordjylland:
De kan let deltage i møder med virksomheder, i foreninger eller andre steder. De kan bringe konkrete sager, som optager i landsdelen, videre i EU-systemet - og de kan, i medierne og andre steder, være med til at gøre det for mange lidt fjerne EU lidt mere nærværende.
Skuer man en, to, tre, fire eller flere valgperioder tilbage, er det tydeligt - eksempelvis hvis man ser på mængden af debatindlæg i Nordjyske om, hvad der sker i EU - at det gør en forskel, hvis en folkevalgt i EU har base i Nordjylland.
Og som nævnt har det været tilfældet i de fleste valgperioder siden 1979.
To nordjyske Venstre-folk samtidig
Ved det første valg opnåede to nordjyske kandidater valg. Det var Mette Groes (S) fra Aalborg, som dog året efter trådte ud igen, og Jørgen Brøndlund Nielsen (V), der sad i parlamentet i ti år. Han underviste på seminariet i Ranum, da han blev valgt.
I 1989 talte den nyvalgte danske delegation blandt andre koryfæer som Erhard Jakobsen (CD) og Klaus Riskær Pedersen (V). Men i denne periode var der - som nu - ingen nordjyder med på holdet.
Det kom der i 1994, da socialrådgiver Lis Jensen fra Kaas blev valgt til parlamentet som repræsentant for Folkebevægelsen mod EF.
I 1999 blev gårdejer Niels Busk fra Haldager nyvalgt for Venstre.
Han sad i parlamentet i to valgperioder. Fra 2001 til 2004 havde han selskab af partifællen Ole B. Sørensen, i dag byrådsmedlem i Vesthimmerland og formand for Venstre i Nordjylland. Ole B. Sørensen kom ind midtvejs som erstatning for Bertel Haarder, der blev kaldt hjem for at blive minister.
'Ole EU' har flest år på bagen
2004 til 2009 er den periode, hvor den nordjyske repræsentation har været størst. Ikke alene var Niels Busk fortsat medlem; han fik fra 2004 følgeskab af sognepræst Hanne Dahl, valgt for JuniBevægelsen, og fhv. borgmester Ole Christensen (S) fra Brovst.
Mens Hanne Dahl kun sad i denne ene periode, fortsatte Ole Christensen - kendt som 'Ole EU' - i tre perioder og er med 15 års medlemskab den nordjyde, der har siddet længst i Europa-Parlamentet.
De sidste fem år, fra 2014 til 2019, var Nordjylland desuden repræsenteret af byrådsmedlem Rikke Karlsson fra Støvring. Hun blev valgt for Dansk Folkeparti, men blev undervejs løsgænger.
Radikal genganger
I 2019 forlod både Ole Christensen og Rikke Karlsson Europa-Parlamentet og fik ingen efterfølgere med adresse i Nordjylland.
De fleste partier havde ganske vist opstillet nordjyske kandidater.
Men ingen af dem fik stemmer nok til at opnå valg. Morten Klessen (S), der var udset til at efterfølge Ole Christensen, fik 24.000 personlige stemmer, men de rakte ikke til et medlemskab af parlamentet.
Hverken han eller hovedparten af de andre nordjyder, der sidst kæmpede om vælgernes gunst, er denne gang at finde på stemmesedlen. Undtagelsen er den radikale Philip Tarning-Andersen, der tager nok en tørn som kandidat.
Normalt opstiller partierne mindst en kandidat hver fra Nordjylland. Dels fordi man gerne vil have vedkommende valgt, dels fordi det i en valgkamp er praktisk at have kandidater, der kan deltage i møder osv. Der er dog også partier, der - helt i overensstemmelse med reglerne - vælger at opstille en kandidat fra en anden egn. Modsat til folketingsvalg kan man til parlamentsvalget i hele Danmark stemme på samtlige opstillede.
Venstre i Nordjylland kunne derfor for knap fem år siden glæde sig over, at den kandidat, partiet opstillede - vestjyden Søren Gade - drønede ind i parlamentet med 201.696 personlige stemmer.
Så opgjort på den måde - altså uden at skele til kandidatens bopæl - fik Nordjylland sidste gang en kandidat, opstillet af en partiorganisation i Nordjylland, valgt. Glæden varede imidlertid ikke ved. For selv om Søren Gade i 2019 lod forstå, at en post i Europa-Parlamentet nok ville være den sidste i hans politiske karriere, valgte han i 2022 at forlade parlamentet til fordel for en plads i Folketinget, hvis formand han er i dag.
Mandatet blev overtaget af Bergur Løkke Rasmussen, der siden (ligesom sin far) forlod Venstre til fordel for Moderaterne, som han denne gang stiller op for.
Kommer der nordjyder i det nye parlament?
Om Nordjylland i de kommende fem år igen får repræsentation i Europa-Parlamentet, afhænger selvsagt af vælgernes valg på søndag.
Uden at foregribe det må man sige, at muligheden er betydeligt større denne gang. Hele to partier, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, har nemlig valgt en nordjyde som spidskandidat. Begge partier har ifølge alle meningsmålinger udsigt til et mandat hver.
I givet fald er der store chancer for, at de tilfalder de to spidskandidater, Per Clausen (EL) og Kristoffer Hjort Storm (DD), der begge i de seneste år har været rådmand i Aalborg Kommune.
De to er umiddelbart favoritter til at opnå valg blandt de nordjyske kandidater. Men flere kan følge med - hvis altså de får stemmer nok!