Anderledes skole til anderledes børn

 Anderledes skole til anderledes børn

Nordjylland har i dag fået en Mentiqaskole. En skole for mere end almindeligt intelligente børn.

De ligner ganske almindelige børn, men der er en lille forskel. En forskel der gør at de har det svært i en almindelig skole. Nicolay Hamlet Prieur på ti, er glad for at komme væk fra folkeskolen.
- Jeg kedede mig ovre på folkeskolen og jeg havde det heller ikke så godt i klasen, siger han.

Nicolay blev som otte årig den sidste amtsmester i skak.
De er lidt hurtigere på førstesalen end de fleste børn. Det betyder at de har svært ved at være sammen med andre børn.

- De er intelligente men overraskende betyder det også at de mangler nogle andre kompetencer, og det går ud over der trivsel i folkeskolen, siger bestyrelsesformand Anders Kjærsgaard, som selv har et barn på skolen.

Nu har de specielle børn fået der egen skole, som tager hensyn til og underviser ud fra deres behov.
- Jeg kan godt lide den her skole fordi den er anderledes, ligesom os, siger Cecilie Veronica Nygaard Hansen på elleve.

Der går indtil videre tre piger og 27 drenge på den nye skole, som går til syvende klasse. Allerede fra næste skoleår er det planen at skolen skal gå til niende.


Seneste nyt

fra Nordjylland