Der er opstillingsmøde den 8. oktober, men allerede på forhånd peger kandidatbestyrelsen på Anders Broholm, som Venstres kandidat til Folketinget i Brønderslevkredsen.
Han afløser Tina Nedergaard som kandidat.
Den 28-årige Anders Broholm er gymnasielærer og bor i Frederikshavn, hvor han er gruppeformand for Venstre.
Venstres kreds i Brønderslev dækker over Brønderslev og Jammerbugt Kommuner og ved sidste valg stemte 13.700 på Venstre i kredsen.