To anholdt efter biljagt

Nordjyllands Politi har anholdt to mænd i forbindelse med en kort biljagt i Nørresundby.

Nordjyllands Politi gav i eftermiddag tegn til en bil om at stoppe i Nørresundby. Det var passagererne i bilen imidlertid ikke indstillet på og forsøgte at køre fra politiet.

Biljagten varede dog kun kortvaringt, da de tre passagere i bilen valgte at forlade køretøjet og flygte til fods.

Det varede dog kun kort tid, inden politiet kunne pågribe de to af dem. Der er tale om en 38-årig svensk statsborger af anden etnisk herkomst. Han har indrejseforbud i Danmark. Den anden er en anden kending af politiet - en 28-årig mand fra Aalborg-området.

Det viste sig, at flugtbilen var stjålet fra Kærsgaards Auto i Sundsholmen. Tyvene havde stjålet nøglen på disken hos forhandlerne og kørt væk i en helt ny Toyota Avensis.

Nordjyllands politi mangler stadig at pågribe føreren af bilen.


Seneste nyt

fra Nordjylland