To anholdt for indbrud

To mænd, der er bosiddende i Aalborg-området, er blevet anholdt for indbrud og tyveri i Nørresundby.

To mænd på henholdsvis 25 og 29 år er blevet anholdt for et indbrud på Kapelvej i Nørresundby. En hundepatrulje fangede tyvene efter et tip fra en borger, der oplevede at tyvene ringede på hos hende kort forinden. De ringede angiveligt på, i håb om at ingen var hjemme.

- Efter et tip fra en kvinde i Nørresundby sendte vi en hundepatrulje til Kapelvej i Nørresundby, hvor vi fangede de to tyve. De havde tyvekoster på sig, og de kan også forbindes til tre biltyverier i Nørresundby, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

De to anholdte er i forvejen godt kendt af Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland