Anholdt for trusler mod politiet

En 22-årig mand fra Aalborg blev torsdag morgen anholdt, efter han truede to betjente.

Der var først tale om en banal færdselsovertrædelse, da en 22-årig mand torsdag morgen blev standset af en politipatrulje på Indkildevej i Aalborg. Men det udviklede sig hurtigt for den unge mand. Da patruljen havde standset ham, ser han sig godt gal på de to betjente.

- Han hidser sig gevaldigt op og så overfuser han ellers bare betjentene, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Ted Andersen.

Den unge mand kalder betjentene for nogle svin og siger, at "de bare kan vente sig."

Det var nok til en enkeltbillet med ind på stationen. Den 22-årige hidsigprop blev anholdt, og sidder torsdag aften til afhøring på politigården i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland