Anholdt for vold i Thy-lejren

En 27-årig mand fra Hanstholm er søndag formiddag blevet anholdt for grov vold mod en 45-årig mand i Thy-lejren tidligt lørdag morgen, oplyser ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet blev alarmeret om volden klokken 05.09 lørdag, hvor meldingen lød på tumult og slagsmål i Thy-lejren, hvor en 45-årig mand muligvis var slået i hovedet med en spade.

- Han er lagt i kunstig koma, så hævelserne kan fortage sig, og det er endnu for tidligt at sige noget om skadernes omfang, siger vagtchef Jeppe James Olsen til Ritzau.


Seneste nyt

fra Nordjylland