Anke i Freddy-sag
Vestre Landsret starter i dag en anke i Freddy-sagen. Hvis forældrene får medhold, ophæves tvangsfjernelsen.
Var tvangsfjernelse ok?
Idag tog Vestre Landsret hul på ankespørgsmålet i den såkaldte Freddysag, der handler om, hvorvidt Jammerbugt Kommune handlede korrekt, da den tvangsfjernede drengen fra sin familie tidligere i år.
Jammerbugt fik medhold
Drengens forældre lagde sag an mod Ankestyrelsen, fordi Jammerbugt Kommune fik medhold i, at det var korrekt at fjerne drengen fra hjemmet.
Ankestyrelsen fik medhold
Byretten i Hjørring gav Ankestyrelsen medhold. Det ankede forældrene til Landsretten.
Tvangsfjernelse
Sagen er vigtig, for hvis retten giver forældrene medhold, så ophæves tvangsfjernelsen indtil sagen er undersøgt igen.
Dom i morgen
Det forventes at der falder dom i Vestre landsret i morgen.