Ansat hældte rensebenzin på bålet

En SFO-ansat brugte rensebenzin til at få ild i det bål, som 10-15 børn var samlet omkring. En seksårig dreng blev alvorligt forbrændt i ansigtet.

Det var rensebenzin, som blev hældt på bålet, da en seksårig dreng blev alvorligt forbrændt onsdag i Østre Skoles SFO. Det skriver TV Midt / Vest.

En ansat havde svært ved at få ild i bålet, og derfor blev der taget rensebenzin i brug. Rensebenzin er meget brandfarligt, og derfor opstod der pludseligt en stor stikflamme, der fik fat i den seksårige drengs hætte.

Drengen blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet med forbrændinger i ansigtet. Han skal være indlagt i tolv dage, inden man kan fastslå, om han skal opereres.


Seneste nyt

fra Nordjylland