Ansat: Svend Jørgensen bad mig lave handlen

Tidligere bankdirektør i Sparekassn Himmerland Svend Jørgensen bad ifølge en ansat i banken om gensidig handel med ebh bank.

Tidligere souschef fra fondsafdelingen i Sparekassen Himmerland, som er blandt de tiltalte i sagen om kursmanipulation, fortæller, at han direkte blev bedt af tidligere bankdirektør Svend Jørgensen om at handle aktier frem og tilbage med ebh bank.

Den tidligere souschef fik, efter hans eget udsagn, besked på, at ebh Bank skulle købe aktier af Sparekassen Himmerland for op til 10 mio. kr og ligeledes skulle han sørge for at købe ebhs aktier for "et enslydende beløb".

Souschefen fortæller, at en sådan handel normalt ligger udenfor hans arbejdsområde, men at han skulle lave handlen, fordi en anden var på ferie.

I retten blev der afspillet en telefonsamtale imellem den tidligere souschef fra Fondsafdelingen i Sparekassen Himmerland og medarbejderen fra ebh bank, som også er tiltalt i sagen. Her fremgår det, at de to bankfolk bliver enige om en kurs på 600.

Svend Jørgensen bestemte angiveligt, at tre mio. kr ud af de ti mio. kr skulle handles her og nu og resten skulle over Børsen. Det fortæller den tidligere souschef.


Seneste nyt

fra Nordjylland