Antallet af naturbrande stiger fortsat

Politi og beredskab er i dag kaldt ud til fire nye naturbrande.

Den visne vegetation og det tørre vejr har gjort store dele af den nordjyske natur særdeles brandfarlig, og igen tirsdag måtte slukningsmandskab kaldes ud flere gange.

Værst var det angiveligt i Sindal, hvor en person havde tændt et bål og siden mistede kontrollen med ilden. Vedkommende kan nu formegentlig se frem til en bøde.

Udover Sindal har også Hals og Løkken været ramt af naturbrande, men ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi skulle de alle være slukkede eller under kontrol.

De tørre forhold har været skyld i en lang række naturbrande den seneste måned, og flere kommuner har også indført øjeblikkeligt afbrændingsforbud.


Seneste nyt

fra Nordjylland