Arbejdsnedlæggelse hos Danish Crown i Hadsund

Slagteriarbejderne hos Danish Crown i Hadsund nedlagde onsdag formiddag arbejdet.

Onsdag formiddag nedlagde slagteriarbejderne hos Danish Crown i Hadsund arbejdet. Det skete i protest over ledelsen.

Et aftalt møde onsdag, blev af ledelsen flyttet fra kl. 11 til kl. 14 og det blev medarbejderne så sure over, at de valgte at nedlægge arbejdet og gå hjem.

Danish Crown bygger nyt slagteri i Sdr. Borup og medarbejderne i Hadsund har ønsket at få at vide, om de kan flytte med til Sdr. Borup og på hvilke betingelser.

- Kl. 14 har mange allerede fået fri og er gået hjem ovenpå en lang arbejdsdag. Det er mangel på respekt. Især fordi det besluttende bestyrelsesmøde blev holdt onsdag for en hel uge siden. Vi regnede derfor med at få dommen torsdag i sidste uge, men har stadig intet hørt. Derfor blev aflysningen i dag den berømte dråbe. Folk kan simpelthen ikke kapere mere, siger tillidsrepræsentant Laurids Rasksen til NNF's nyhedsbrev.

Medarbejderne har aftalt at mødes torsdag kl. 6.30

Ifølge slagteriarbejdernes fagforening savner slagteriarbejderne svar på, om Danish Crown står urokkeligt fast på at presse medarbejderne 30-40 kroner ned i timen på det nye slagteri i Sdr. Borup.


Seneste nyt

fra Nordjylland