The Ark afløser Mika på Nibefestivalen

Mika, Nibe Festivalens store hovednavn aflyser p.gr.a. dårligt stemmebånd.

Afbud fra hovednavnet
Så kom der afbud fra Mika - et af årets absolutte hovednavne. Alt var kørt i stilling også den tætte kontakt med Mikas crew kørte som smurt. Det gør Mikas stemmebånd desværre ikke, og det er årsagen til det triste afbud.

The Ark tager over
Svenske The Ark snupper pladsen efter Mika. En fænomenal redning vil mange mene.

Glamrockere fra Melodi Grand Prix
The Ark sparkede for et par måneder siden janteloven ud over den svenske skærgård, da glamrockerne kæmpede for svensk succes ved Det Internationale Melodi Grand Prix i Finland.

Superfavoritter var svenskerne da også med "The Worrying Kind" - men som så meget andre vesteuropæiske indslag, så tabte The Ark kampen mod den østeuropæiske overmagt.

The Ark
The Ark anført af karismatiske Ola Salo er den svenske pendant til Scissor Sisters. Store internationale hits som "One Of Us Is Going To Die Young" og "Glamour For Glamour" har sikret The Ark stjernestatus langt udenfor landets grænser.

Også afbud fra The Bosshoss
Også det tyske band The Bosshoss, har meldt afbud til festivalen.
Der arbejdes på at finde en fuldfed erstatning til koncerten torsdag nat.


Seneste nyt

fra Nordjylland