Arvingerne sælger testamenter

Det plejer at være noget, man udskyder, det med at få styr på arv og testamente, men det har DRs tv-serie Arvingerne ændret på.

Det er i hvert fald den oplevelse, advokatfirmaet Advodan i Aalborg har.

Her oplever man en stor stigning i antallet af folk, der vil have skrevet testamente, efter tv-serien Arvingerne har sat emnet på dagsordenen.

Tirsdag var der åbent hus, hvor folk anonymt og uforpligtende kunne komme og snakke om arv.

- Det, jeg hører, når folk er herinde, er, at folk tænker, at det går jo nok, de udskyder at tage stilling til testamente. Det er heller ikke særlig rart at snakke om, men i kraft af tv-serien Arvingerne har vi oplevet, at flere og flere tager sig sammen og får skrevet testamente, siger advokat Vibeke Andersen fra Advodan i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland