Landet over sidder borgere, borgmestre og lokale erhvervsfolk og håber på nye veje og broer i deres lokalområde. Fra Aalborg til Rødby blomstrer komitéer, udvalg og andre lobbykonstruktioner, som skal sikre at lige netop deres projekt får millioner eller milliarder fra statskassen.

Og håbet kommer ikke fra fremmede. Over de seneste år har politikerne rundhåndet delt penge ud til undersøgelser af mulige forlængelser og udvidelser og nybyggerier af veje og broer.

Men kassen, der skal finansiere asfalt og bropiller frem til 2020, den såkaldte Infrastrukturfond, rummer i skrivende stund kun 200.000 kroner, hvilket knap er nok til en familiebil. Og der er ingen planer for, hvordan der skal komme nye penge i kassen.

I Aalborg har man fået den virkelighed at føle. I sidste udkom Vejdirektoratets indstilling om en tredje forbindelse over Limfjorden, og den blev mødt med et, "kassen er tom" fra politikerne på Christiansborg.

  - Jeg er på nippet til at kalde det uhæderligt, lyder det fra en skuffet Ulla Astman (S).

Hun er formand for Region Nordjylland og må nu væbne sig med tålmodighed, mens politikerne tager beslutter om - og i så fald hvordan - man skal finde penge til projektet.

- Det holder ikke, at man hele tiden henviser til, at man kun har 200.000 kroner tilbage i kassen. Så har man sat nogle forventninger i gang, som man ikke kan holde, ved at love en rullende plan for trafikinvesteringer. Man har i bedste fald talt mod bedre vidende og i værste fald direkte usandt, mener regionsrådsformanden.

I Odense peger borgmester Anker Boye (S) på, at det heller ikke er omkostningsfrit, hvis et motorvejsprojekt - som den udvidelse, han ønsker sig syd for Odense - sparkes til hjørne efter en årelang og milliondyr VVM-undersøgelse, som skal redegøre for trafikprojektets indvirkning på miljøet.

- Man har låst en række lodsejere og boligejere i en VVM-undersøgelse, som viser, hvor sporerne skal ligge, og hvilke ekspropriationer, der skal være. De folk sidder lige nu i usælgelige ejendomme, fordi de ikke ved, hvornår og hvor længe de er låst. De skal have en afklaring, påpeger borgmesteren.

Lektor ved DTU Transport Jeppe Rich mener, at regeringen må i gang med en kynisk udvælgelse blandt de mange projekter.

- Man skal prioritere benhårdt og kun vælge de projekter, der er samfundsøkonomi i, så man undgår at spilde offentlig finansiering på noget, der ikke giver afkast, siger trafikforskeren.

Han kigger fortrøstningsfuldt tilbage på broerne over Storebælt og Øresund som investeringer, hvor samfundet har opnået store gevinster. Men der findes også eksempler, hvor politiske studehandler og lokal lobbyisme har ført til ufornuftige investeringer.

- Man har nogle lig i lasten i form af nogle nordjyske motorveje. Senest har man hevet en motorvej mellem Herning og Holstebro frem, som næppe er nogen god samfundsøkonomisk investering. Man vil lave en betalingsring, som man på besynderlig vis har undladt at regne samfundsøkonomi på, og en bro over Kattegat vil med stor garanti heller ikke være en god forretning, påpeger forskeren.