Aurion tilbagekalder glutenfri havre

Der er mistanke om skimmel i enkelte poser Aurion hel havre, og derfor tilbagekaldes produktet.

En henvendelse fra en kunde har fået virksomheden Aurion med hovedsæde i Hjørring til at tilbagekalde glutenfri hel havre i demeter kvalitet i 1,5 kg poser. Det skyldes, at der er mistanke om skimmel i enkelte poser. Det formodes at være opstået på grund af for højt vandindhold.

De pakker, der tilbagekaldes er produceret 17.03.15 og har en mindst holdbarheddato, der hedder 17.10.15.

Aurion beder de kunder, der har købt den pågældende havre om at kassere varen. Omkostningerne godtgør Aurion A/S.

Aurions formodning er, at der har været uregelmæssigheder hos vores underleverandør af hel varmebehandlet havre, hvilket har resulteret i for høj vandprocent.

Samtlige butikker, der har forhandlet varen, er blevet kontaktet.


Seneste nyt

fra Nordjylland