Bandepakke gav lav straf i skudsag
Nordjysk sag om skud på åben gade førte til forholdsvis lav straf. Årsagen er Folketingets bandepakke.
Folketingets mål om en hårdere reaktion på banders voldelige opgør har i en nordjysk sag fået det stik modsatte resultat.
To mænd involveret i en skudepisode på åben gade i Aalborg har fået en lavere straf, end de ellers stod til før indførelsen af den såkaldte bandepakke i sommeren 2009.
De to er blevet idømt fængsel i seks år for drabsforsøg.
- Efter den gamle praksis ville man i en situation som denne stå til mere end de seks år, siger forsvareren for den ene af mændene, Michael Juul Eriksen.
Sagen drejer sig om et opgør på Reberbansgade. Hells Angels-medlemmet Ole Jensen blev fundet skyldig i at have såret en ung mand med flere skud. Og Ali Kachach, der afviser at være banderelateret, rettede en pistol mod en anden mands hoved og forsøgte at trykke af, men kunne ikke få pistolen til at virke.
Anklagemyndigheden opgav at bruge den særlige paragraf, som er indført med bandepakken. Den giver mulighed for at fordoble straffen i tilfælde, hvor forbrydelsen har baggrund i et gensidigt opgør, og hvor der flere gange har været brugt våben.
Til gengæld bad anklagerne om at få mændene dømt efter en anden generel regel om forhøjelse af straffen og krævede op mod 10 år.
Nævningetinget sagde nej. Der var tale om et personligt opgør, og det var ikke led i et væbnet opgør mellem forskellige grupper. Bordet fanger, når anklagerne har opgivet at rejse tiltale efter den særlige bandestraf (81 a i straffeloven), bliver det slået fast i dommen:
"Det medfører, at tidligere retspraksis - fra perioden før ikrafttrædelsen af straffelovens § 81 a - vedrørende skærpelse af straffen i bandekonflikter, som anklagemyndigheden har påberåbt sig, ikke kan finde anvendelse over for nogen af de tiltalte."
- Man kan sige, at der med stramningen reelt er stillet strengere krav til beviserne, før der kan ske en forhøjelse af straffen, siger advokat Michael Juul Eriksen.
- Det er en paradoksal virkning af stramningen, men sådan er det, når politikerne laver hurtig signallovgivning, mener han.
Statsadvokaten for Nord- og Østjylland er uenig i byrettens vurdering, og derfor skal sagen endevendes igen af Vestre Landsret.
- Vi har anket dommen, blandt andet fordi vi mener, at det er en skærpende omstændighed, at det drejer sig om en skudepisode i det kriminelle miljø på åben gade, siger statsadvokatassessor Kim Kristensen.
Vestre Landsret tager stilling til sagen i marts.