Bank til AaB

SønderjyskE lammetævede AaB Ishockey i den fjerde semifinale. Sønderjyderne vandt kampen med hele 11-2.

SønderjyskE udlignede til 2-2 i semifinaleserien, og det var et nederlag, som AaB sent vil glemme. 11-2 lød de sønderjyske sejrscifre, og AaB Ishockey skal finde en helt anden indstilling frem, hvis de skal spille sig i finalen.

SønderjyskE førte 6-0 i anden periode, inden AaB fik en trøstscoring, men det var hjemmepublikumet som jublede. 9-1 viste måltavlen i Vojens efter 2 perioder. En afklapsning som var til at tage og føle på for AaB.

I tre periode udeblev målene i den store stil. Til gengæld kom der drama, masser af udvisninger og slagsmål.

12 mand, 6 fra hvert hold, blev sent i bad før tid efter et kæmpe slagsmål. AaBs MacIsaac og Grady Moore og SønderjyskEs forward Rooney fik alle matchstraf, og de har dermed karentæne på søndag, når spillet på isen går løs igen.

I følge NORDJYSKE Medier fortsatte spillerne slagsmålet, da de havde forladt isen, men blev standset af security-folk.

Slagsmålet var en bestillingsopgave fra AaBs træner Heinz Ehlers. Sådan vurderer SønderjyskEs træner Mario Simione i følge NORDJYSKE Medier episoden. Træner siger til avisen:

- Jeg har normalt respekt for Heinz Ehlers, men den tabte jeg i dag. Slagsmålet var en bestilling fra ham, og det var meningen vi skulle miste nøglespillere på det, sagde træneren efter kampen.

Heinz Ehlers afviser overfor avisen beskyldningerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland