Bankdirektør taber sag om millionerstatning
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Flere har givet et rungende nej til den tidligere direktør i Sparekassen Himmerland. Nu har han fået endnu et nej.
Den tidligere bankdirektør Svend Jørgensen har kæmpet en indædt kamp for at få udbetalt 15 millioner kroner i erstatning, men både Statsadvokaten, Rigsadvokaten og byretten i Hjørring har afvist det. Torsdag eftermiddag besluttede landsretten ligeldes, at han ikke får en eneste øre.
Det efterlader en trykket stemming i eks-direktørens hjem, hvor han netop er blevet oplyst om dommen,
- Det var ikke den dom, jeg havde håbet på, fortæller han til TV2 Nord.
Svend Jørgensen rejste kravet om erstatningen, efter han i 2011 blev anholdt og sigtet for grov kursmanipulation i forbindelse med en handel med Ebh Bank. Han blev to år efter - i 2013 - dømt skyldig for det i byretten, men landretten frifandt ham et år senere.
Dagen efter sigtelsen for kursmanipulation valgte sparekassedirektøren at sige op. Finanstilsynet havde nemlig tilkendegivet over for sparekassens bestyrelse, at hvis bestyrelsen ikke afskedigede direktøren, ville Finanstilsynet pålægge sparekassen at afskedige direktøren
På grund af sigtelsen tilbage i 2011 valgte han at fratræde sit job. Finanstilsynet havde nemlig tilkendegivet over for sparekassen bestyrelse, at hvis ikke sparekassen afskedigede direktøren, ville Finanstilsynet pålægge dem at gøre det.
I den forbindelse har den tidligere bankdirektørs advokat tidligere sagt:
- Svend Jørgensen har lidt et stort tab, da han blev anholdt for kursmanipulation. Han blev gjort til syndebuk for noget, han slet ikke var en del af. Han mistede sig job i sparekassen få dage efter sigtelsen, så han skal have kompensation for mistet løn og pensionsindbetaling, sagde advokat Jakob Lund Poulsen til TV2 Nord.
Den kompensation valgte Svend Jørgensen altså at sætte til 15 millioner kroner. Da han den 27. juni afgav forklaring i landsretten, sagde han til TV2 Nord, at han ville blive overrasket, hvis ikke han fik medhold. Han mener, han har pengene til gode som tabt arbejdsfortjeneste og pension. Dommerne i landsretten var bare ikke helt enige i den vurdering, og de gav ham torsdag ikke medhold i erstatningskravet.
- Nu skal jeg drøfte mine muligheder med min advokat, lyder det fra Svend Jørgensen.
TV2 Nord var i landsretten den 27. juni. Det kan du se lige her.