Bankrøver tog bybussen

Politiet har allerede anholdt den mand der torsdag inden middag røvede en sparekasse i Brønderslev.

Kort før middag blev der begået væbnet røveri mod Øster Brønderslev Sparekasse i Algade i Brønderslev. En
maskeret mand truede personalet med en pistollignende genstand og slap af sted med et større pengebeløb.

Men gerningsmanden nåede ikke at få glæde af udbyttet: han valgte nemlig at benytte byens eneste bus som transportmiddel under flugten, og derfor tog det da heller ikke lang tid for politiet at lokalisere hvor han var.

Chaufføreren havde nemlig observeret hvor han var steget af, og kort tid efter røveriet kunne politiet derfor anholde manden.


Seneste nyt

fra Nordjylland