Barnløse venter i årevis på ægdonorer
Mange nordjyder må nærmest opgive drømmen om at blive forældre, fordi de ikke selv er i stand til at få børn. Kun få kvinder vil donere æg, og det gør ventelisterne meget lange.
Barnløse par venter flere år på donoræg. Det skyldes simpelthen, at for få kvinder vælger at blive ægdonorer.
Politikerne har ændret loven for at komme ventelisterne på ægdonationer til livs, men det er ikke lykkes. Mange par venter stadig i uvished.
Heidi Kjær-Jakobsen og hendes mand har forsøgt at blive forældre siden en ufrivillig abort for mere end fem år siden.
En medfødt fejl betyder, at Heidis egne æg ikke kan give levedygtige fostre. Derfor har de i flere år ventet på en ægdonor.
- Det er rigtig langsommeligt, når man er i processen. Man får bare et tidsskema, der går fire uger frem, og så håber de, de kan hjælpe dig. Og så skal man stikkes og alverdens ting, for at det ikke lykkes, siger Heidi Kjær-Jakobsen, som bor i Pandrup.
Reglerne er blevet ændret, så donorer kompenseres bedre for kørsel og tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig er der åbnet op for, at man kan komme foran i køen til et æg, hvis man tager en veninde med, som vil donere æg til et andet barnløst par.
Men det har ikke afskaffet ventetiden. På fertilitetsklinikken i Dronninglund er der ikke en eneste, der har spurgt om muligheden for den såkaldte krydsdonation.
Nu har Heidi Kjær-Jakobsen taget et for hende drastisk skridt i håbet om netop at få en veninde til at donere. Hun skrev om parrets problem på Facebook.
- Det har givet utroligt mange tilbagemeldinger, både på nogen som vil undersøge nærmere, hvad det er, men vi har også fået mange positive tilkendegivelser om, at det er synd for os, og forståelse for, at det ikke er på grund af mit arbejde, vi ikke har fået børn.
Nu krydser parret bare fingre for, at det får ønsket om et barn opfyldt.
I indslaget herover kan du se hvad medlem af Folketingets Sundhedsudvalg Orla Hav (S) mener man kan gøre for at løse problemet.