Beboere evakueret under brand

Beboerne i en etageejendom i Vrå måtte lørdag aften evakueres, da der udbrød brand i bygningen.

Lørdag aften omkring klokken 18 udbrød der brand i en etageejendom på Jernbanegade 10 i Vrå.

Der var flere lejligheder i bygningen, der er på to etager. Alle beboere blev evakueret, inden ilden for alvor tog fat.

Bygningen blev voldsomt brandskadet, og brandfolkene fra Løkken og Hjørring arbejdede med ilden i omkring ni timer. De var først færdige med slukningsarbejdet omkring klokken 03 natten til søndag.

Man kender endnu ikke brandårsagen. Ingen kom til skade under branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland