Begik indbrud, lavede ballade og blev anholdt

En 36-årig mand fra Aalborg begik natten til torsdag indbrud i en lejlighed på Fridtjof Nansens Vej i Aalborg. Her stjal han sodavand, en fodbold og nogle trøjer. Men så lavede han ballade.

Klokken var 2.50 da politiet fik meldingen om indbruddet. En halv time senere fik politiet så en melding om at der var ballade i en opgang på Umanakvej ikke langt fra indbruddet.

Her fandt politiet så den 36-årige og en del af tyvekosterne. Han vil blive afhørt i løbet af torsdagen, oplyser Ted Andersen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland