Behandling til karnevals-knivstikker

Manden, der stak en anden mand til Aalborgs karneval i 2012, blev i dag idømt en behandlingsdom i retten i Aalborg.

Manden blev i dag ved retten i Aalborg dømt for at have stukket en anden person flere gange i ryggen og i højre arm med en dolk.

Overfaldet skete i en gård i Aalborg om morgenen til karneval den 26 maj klokken 09.39.

Manden er blevet dømt efter straffelovens § 245, der indebærer vold af særlig grov eller farlig karakter.

Manden blev i dag idømt en behandlingsdom på ubestemt tid. Og han skal betale 71.000 kroneri erstatning til den forurettede.

Derudover fik manden konfiskeret flere knive, en økse og en hammer.

Manden modtog dommen.


Seneste nyt

fra Nordjylland