En enig generalforsamling valgte i går at indstille Bent H. Jørgensen til eksklusion hos SF's hovedbestyrelse.
Men nu har han valgt at komme eksklusionen i forkøbet og selv melde sig ud.
- Jeg har gjort det, fordi jeg ikke tror, jeg får en rimelig behandling af SF i fremtiden heller, siger Bent H. Jørgensen.
Tidligere på måneden opfordrede han i et læserbrev vælgerne til <i> ikke </i> at stemme på SF.
Han er ikke i tvivl om, hvad der kræves for at SF Hjørring kommer ud af det demokratiske problem: Der skal nye kræfter til.
- De gamle må dø i synden, og så må der nye folk til, siger Bent H. Jørgensen, der nu skal "nyde livet", som han siger.