Bestod danskprøven.

 Bestod danskprøven.

Den 18-årige gymnasieelev Jill Larsen fra Aalborg bestod den prøve i danskhed, hun skulle tage for at få dansk statsborgerskab.

-Jeg er helt vildt lykkeligt over, at det nu endelig er overstået, og at jeg har et bevis på, at jeg har bestået prøven, siger gymnasieelev, Jill Jennifer Larsen til TV2/NORD.

Prøven var ikke den store udfordring for Jill Larsen. Hun er nemlig både født og opvokset i Danmark, og har en dansk far. Men hendes mor er tysk, så det blev hun også. Derfor skal hun bestå en prøve i danskhed, for at blive dansk statsborger.

-Det er helt vildt grotesk. Jeg har aldrig troet, at det her skulle ramme mig. Jeg har jo boet her hele mit liv og har en dansk far, så hvorfor skulle det ske for sådan en som mig, siger Jill Jennifer Larsen til TV2/NORD.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fra Venstre.


Seneste nyt

fra Nordjylland