Betinget fængsel til Yahya Hassans elskerinde

Digteren Yahya Hassans tidligere kontaktperson, Louise Østergaard, er onsdag ved retten i Aalborg idømt fem måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for at have haft sex med digteren.

Louise Østergaard er dømt for at have haft samleje med den dengang 16-årige digter, imens hun var hans kontaktperson.

Yahya Hassan har skrevet om forholdet i sine digte, og kontaktpersonen udgav i starten af 2014 en bog med udgangspunkt i forholdet.

Louise Østergaard modtog dommen, men ønskede efter retssagen ikke at udtale sig til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland