Betjent kræves fængslet

Anklagemyndigheden kræver en 49-årig politibetjent fra Thisted idømt en fængselsstraf, der skal måles i måneder, for at have skudt og livsfarligt såret en 20-årig mand i Hanstholm Centret i april 2007 med mindst tre skud.

Betjenten skød den 21-årige, da den unge mand forsøgte at angribe sin far, der lå forslået på en båre, efter han og sønnen havde været i slagsmål.

Anklagemyndigheden mener, at politibetjenten trak sit våben uden det var nødvendigt. Den 21-årige var ubevæbnet, da han blev skudt, skriver tv2.dk.

- Om straffen skal være ubetinget eller gøres betinget er op til retten at vurdere, sagde vicestatsadvokat Christian Schou i sin procedure i retten i Thisted.

Den 49-årige betjent er tiltalt efter straffelovens grove voldsbestemmelse, der kan give op til seks års fængsel.


Seneste nyt

fra Nordjylland