Bil på bunden af havn var stjålet

Den personbil, der søndag blev fundet på bunden af Hals Havn, viser sig at være stjålet helt tilbage i 2010.

Det var en stjålet bil, der søndag formiddag blev fundet blev fundet i vandet i Hals Havn. Bilen blev fundet med dørene åbne og uden nummerplader, og det helt store beredskab blev sat i sving, da man frygtede, at der havde siddet nogen i bilen.

Det viste sig heldigvis, at bilen var tom, og den har formentligt ligget i vandet i et stykke tid.

Politiet undersøgte i løbet af dagen bilen, og det viser sig, at det er en stjålen bil, der blev stjålet i Frejlev i okrober sidste år.

Bilen, en sølvgrå VW Passat, var desuden blevet set i forbindelse med to indbrud i januar 2011 i henholdsvis Hals Sparekasse og Nordea i Hals. Her så man fire hætteklædte mænd køre væk i bilen. 

Gerningsmændene har formentlig skubbet selv den i vandet.


Seneste nyt

fra Nordjylland