Foto: Per Frank Paulsen

Bil på taget spærrede motorvej

Et solouheld på E45 syd for Støvring forstyrrede trafikken torsdag morgen.

En bilist kom torsdag morgen galt afsted, da han på E45 nordgående, syd for Støvring, pludselig kom ud i meget glat føre.

- Bilen vælter rundt på taget, men føreren er uskadt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær.

Siden ulykken der skete klokken 07.40 var det højre spor på motorvejen været spærret, og der blev skabt en kø.

- Bilen ligger stadig på taget, så vi kan ikke åbne motorvejen endnu, men trafikken glider ligeså stille udenom, sagde vagtchefen klokken 08.30.