To biler kørt sammen

En personbil og en varevogn er torsdag over middag kørt sammen i en rundkørsel ved Nibe.

To biler kørte torsdag over middag sammen i en rundkørsel mellem Aalborgvej og Nørregade ved Nibe. Der er ikke sket alvorlig personskade, men en bilinspektør er på vej til ulykkesstedet oplyser Nordjyllands Politi.

Redningsberedskabet blev kaldt til stedet klokken 12.25 torsdag. En person var fastklemt ved ulykken, men han var ved bevidsthed, og er formentlig ikke kommet slemt til skade.

Uheldet har skabt en del kø, og trafikken bliver ledt ind igennem Nibe by.

Det var en personbil og en varevogn, der kørte sammen, og derfor er en bilinspektør på vej til ulykkesstedet. Det sker, fordi Havarikommissionen for Vejtrafik i øjeblikket har særligt fokus på ulykker, hvor varevogne er involveret.


Seneste nyt

fra Nordjylland