Bilist kørte ind i elmast

En mand kørte spirituspåvirket ind i en elmast, der knækkede og faldt ned over vejen, så en anden bil kørte ind i den.

En 18-årig mand fra Sæbyområdet kørte galt natten til fredag på Europavej i Frederikshavn.

- Manden mister herredømmet over bilen muligvis på grund af indtagelse af spiritus, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Den 18-årige kører ind i en elmast, der knækker ned over første vognbane, hvorefter der kommer en Taxa og kører ind i masten.

Manden er nu sigtet for spirituskørsel.

Der var ingen personskade ved uheldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland