Biltyv taget på fersk gerning

Betjente lagde sig på lur og fangede biltyv på fersk gerning.

En 40-årig mand gik i politiets fælde, da han forsøgte at køre væk i en stjålet Audi A3 natten til tirsdag.

Omkring kl. 03 fandt en patrulje den røde Audi A3 holdende på Golfvænget i Gatten. Bilen var stjålet fra Aars Antirust i Aars mandag aften, og derfor valgte betjentene at lægge sig på lur ved bilen. Det gav pote kort tid efter. En 40-årig mand dukkede op og forsøgte at køre væk i bilen, men i stedet blev han anholdt og taget med til afhøring hos Nordjyllands Politi.  


Seneste nyt

fra Nordjylland