Biltyve forsøgte at stikke af

En 25-årig mand forsøgte at stikke af fra politiet omkring klokken 13 fredag eftermiddag, men han blev standset af to politibiler.

Manden kørte i en stjålet Opel Kadet ad Hadsundvej med en 15-årig pige i bilen, da Nordjyllands Politi i Aalborg modtog anmeldelsen.

Manden forsøgte at køre fra Politiet, men kort efter stoppede flugten brat, da to biler fra Nordjyllands Politi afskar manden vejen, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Aalborg.

Politibilerne fik nogle buler og manden og hans unge passager blev anholdt. De to vil blive afhørt og efterfølgende løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland