I øjeblikket kan du næsten ikke åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse uden at støde på ordet ”biodiversitet”. Som så mange andre ord er de kommet til os udefra – i dette tilfælde fra England. Sprogforsker og lektor i engelsk ved Aalborg Universitet, Marie Møller Jensen, har set nærmere på ordet.

- I engelsk er det ikke så gammelt. Det har eksistereret siden slutfirserne, hvor det har været i det engelske sprog, og så tror jeg det har fået en renæssance i det danske. Der er jo tale om et fremmedord på dansk og faktisk også et fremmedord på engelsk, som stammer fra græsk og latin. Derfor er ordet også opstået i den akademiske verden blandt biologer, siger Marie Møller Jensen.

Fremmedord bliver hver mands eje

Der er altså tale om et fagudtryk blandt biologer, som har spredt sig til det almindelige talesprog. Groft sagt omfatter biodiversitet alt liv på planeten. Man kunne også sige vild natur, eller arternes mangfoldighed, men nu er fremmedordet altså blevet hver mands eje.

- Når man bruger ordet på dansk, så signalerer man også, at man ved noget om de her akademiske aspekter, som ligger nedenunder. Man kunne også bare sige vild natur eller arternes mangfoldighed, men så lyder man ikke helt så klog, som hvis man siger biodiversitet, siger Marie Møller Jensen.

Se hele interviewet med Marie Møller Jensen:

Ifølge sprogforskeren kommer der konstant nye ord ind i vores sprog, som hele tiden udvikles kreativt. Nogle gange forsvinder ordene næsten af sig selv, når de af en eller anden grund går af mode igen. Det er der adskillige eksempler på også i sportens verden. For et par år siden kunne man ikke se en fodboldkamp på TV, uden at der blev nævnt ”momentum”. Et ord, der kort og godt betyder fremdrift, selv om det lyder meget finere.

Momentum i sportens verden

Tidligere skolelærer og fodboldprofessor emeritus (oprindeligt udtjent romersk soldat) Poul Erik Andreasen siger:

- Pludselig var der en del trænere, der begyndte at snakke om momentum for nogle år siden. Jeg tror, der blev skrevet en bog om det faktisk af en eller anden træner. Der skal man jo vide, at der er rigtig mange kloge trænere! Jeg har faktisk ikke hørt det længe, så det er nok ved at dø ud igen.

Poul Erik Andreasen bakker helt op om teorien om, at modeord opstår i et mix mellem akademisk sprogbrug og almindelig tale. Ifølge ham, fordi f.eks. fodboldtrænere på højt niveau har brug for specifikke udtryk til at beskrive nuancer og detaljer i spillet. Lige nu er det andre modeord, der hærger i fodboldens verden.

- Nu taler mange om cut backs, og hvis du vidste hvor mange rum trænere i dag benytter. Der er siderum, halvsiderum og endda Barcelonarum. Der er også opstået restforsvar og restangreb! Det er jo gak gak for folk, der ikke taler fodboldfagligt. Sproget i sporten er blevet meget mere akademisk i dag, fordi der specielt i udlandet er ansat et hav af akademiuddannede trænere, som analyserer alle aspekter af spillet og giver oplysningerne videre til trænerne på de forskellige hold.

Se hele interviewet med Poul Erik Andreasen:

Uanset om de nye modeord er opstået i en fodboldakademisk sammenhæng, så er det nu også en del af serie 6-spillernes ordforråd, fordi de bruges flittigt af sportskommentatorerne.

Biodiversitet hænger ved længe

AaB’s første danske mestertræner frygter lidt, at den akademiske tilgang til fodbold kan afskrække nye talenter fra spillet.

- Man kan nogen gange komme i tvivl, om man tager noget af glæden fra de her drenge, ved at stopfodre dem med alle de her forskellige taktiske ting og rum. Da vi andre var 10-12 år løb vi jo bare og spillede fodbold ude på vejen tre mod tre, siger Poul Erik Andreasen.

Foreløbigt ser ordet ”biodiversitet” ikke ud til at have tabt sit momentum. Marie Møller Jensen forudser faktisk, at det bliver svært at slippe af med.

- Jeg tror desværre for dem, der allerede er trætte af ordet, at det er kommet for at blive i en rum tid, så længe klimadagsorden og bæredygtighed er på den store dagsorden, siger Marie Møller Jensen.