Kællinger og kujoner: Hvorfor taler politikere så grimt?

Denne fortælling er skrevet på baggrund af dokumentaren “Kællinger og kujoner: Hvorfor taler politikere så grimt?”, som du kan se nederst i artiklen eller lytte til som podcast her under - eller hvor du normalt lytter til podcast

- Kom bare ind, siger hun og vinker os hen til døren.

Borgmesteren tager et par skidt ind i byrådssalen.

Midt i rummet står de hvide borde i en halvcirkel. Der er højt til loftet.

Ved hver plads er der en mikrofon og et skilt med navnet på den politiker, der har pladsen. De hvide og grå møbler står i kontrast til det farverige tæppe på gulvet og billederne på væggen.

- Det er så herinde, vi tager de vigtige beslutninger i Frederikshavn Kommune, siger hun og smiler.

Birgit Stenbak Hansen (S) har været borgmester i Frederikshavn Kommune i 12 år. 12 år, hvor hun har måtte ligge øre til lidt af hvert.

- Noget af det værste jeg er blevet kaldt, er luder, feltmadras og klam kælling. Det er ofte skældsord, der er hængt op på mit køn, siger hun.

Men det er ikke kun borgerne, der kan være grove i munden. Der bliver nemlig også ofte bidt, når politikere taler til hinanden.

- Jeg har en gang siddet til et møde, hvor en mandlig kollega afbrød mig, og sagde, at det var sådan nogle lillepige-argumenter, jeg kom med. Han grinede ad mig med foragt. Det blev jeg meget forstyrret af, og det har jeg tænkt meget over siden. Det sidder fast, fortæller borgmesteren, og fortsætter:

- Men når det så er sagt, så kan jeg også godt selv være en hård banan, og nogle kan også godt slå sig på mig.

- Luk røven og fis ned i bilen med din tekande

Det er ikke kun Birgit S. Hansen, der har mødt hårde ord fra politiker-kollegaer. Undersøgelser fra forskningscenteret Vive viser, at mere en hver fjerde politiker i Danmark oplever upassende personangreb fra andre politikere.

I Folketinget kan politikerne finde på at kalde hinanden kujoner, skvat, skødehunde, svindlere og meget mere.

Men også her i Nordjylland har vi flere eksempler.

I 2019 fik en sexistisk kommentar fra den konservative politiker Jørgen Andersen hele salen til at grine under et byrådsmøde i Thisted Kommune.

Til borgmester Ulla Vestergaard (S) sagde han:

- Der er ingen, der har ….. til at føre det ud i livet. Og slet ikke nu, da det er en kvindelig borgmester.

Også i 2022 kom Rådmand for Børn og unge i Aalborg Kommune, Morten Thiessen (K) i modvind efter, at have skrevet hårde kommentarer på Facebook til et tidligere byrådsmedlem.

Han kaldte Jørgen Andersen (SF) både en bodegapopulist og skrev indirekte at han var dum.

Og i 2023 var der ballade i byrådet i Jammerbugt Kommune. Her sagde byrådsmedlem Johnny Solberg (K) til byrådskollegaen Ulla Flintholm (V):

- Luk røven og fis ned i bilen med din tekande.

Den grove tone i politik har eksisteret i flere år, og flere gange har medierne bragt historier om, hvordan den er løbet løbsk. Også TV2 Nord.

Men der er også eksempler på situationer, der er gået så vidt, at de har været direkte ulovlige.

- Jeg har fået verbale trusler tidligere, men lige den der dødstrussel, den ramte mig lige i hjertekulen, sagde Birgit S. Hansen tilbage i 2017.

- Der mangler lidt pli. Jeg forstår jo godt, man er frustreret, men det er jo ikke mig, der gør noget personligt i for eksempel en sag om børneanbringelse, sagde borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V) i 2017 om de trusler, han har oplevet. 

Flere gange har borgere opsøgt ham på privatadressen og truet ham.

- Det var en trussel mod, at jeg ikke var velset i det lille lokalsamfund, som jeg bor i. ”Du er en løgner og en forædder. Vi beder dig forlade Tversted by og holde dig væk herfra i fremtiden”, stod der i brevet, sagde den tidligere byrådspolitiker for Lokallisten i Hjørring Kommune, Viggo Bilde i 2012.

Flere politikere har oplevet trusler og chikane, som var det en fast del af jobbet som politiker.

Den tidligere borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S) måtte sågar have politibeskyttelse, da han og familien blev chikaneret og truet i 2017.

- Jeg har travlt, og da jeg kommer hjem og tager i døren, kan jeg se, at der var smurt hundelort på alle dørhåndtag.

Han fik skruet hjulboltene løse på sin bil, og var nødt til at installere overvågning på sin privatadresse.

Men når nu politikere skal stå imod den slags fra enkelte borgere, hvorfor kan de så finde på at være så grove overfor hinanden?

Har politikerne adopteret den hårde tone og de barske ord uden at tænke over det?

- Ved du, hvor Roger Buch sidder?

- Ja, det er lige oppe på første sal.

For enden af trappen sidder en gruppe journaliststuderende og arbejder. De diskuterer, hvilken vinkel de skal vælge til radio-nyhed.

- Bank, bank, bank.

Døren går op, og Roger Buch inviterer os indenfor på sit kontor på Journalisthøjskolen i Aahus.

Roger Buch er forskningslektor og underviser på DMJX, og så er han kommunalekspert ved Gravercenteret.

Derfor ved han blandt andet en masse om, hvorfor politikere kan finde på at tale så grimt til hinanden.

- Det handler om, at de er mennesker. Politikere kan hidse sig op og blive grove, som alle andre kan, siger han.

- Jeg synes det er svært at påstå, det er blevet værre end før. Det kommer selvfølgelig an på, hvor vi kigger hen, for på de sociale medier er der ofte en meget grov tone.

Grove ord giver omtale

I følge Roger Buch kan en nedladende og hård tone overfor en anden politiker have flere formål. Det kan være fordi, en politiker er så engageret, at det kan være svært ikke at hidse sig op. Formålet kan også være at fremhæve sig selv ved at nedgøre den anden, men det kan også være for at få opmærksomhed.

- Der er jo et rigtig godt nulevende eksempel på en, som benytter sig meget af en grov tone og lykkedes med det: Donald Trump. 

- Han giver andre politikere øgenavne, og kommer på den måde i medierne. Sådan får han opmærksomhed på sine politiske budskaber, siger Roger Buch.

Der findes mange eksempler på, hvordan politikere har opført sig over for hinanden. Heldigvis er langt de fleste politikere høflige og fredelige, men indimellem kan debatten blive voldsom.

- Nogle bliver skældt hæder og ære fra, nogle truer hinanden med slagsmål, og andre bliver kaldt dum og andre grimme udtryk, siger Roger Buch.

Derfor er der også regler, som skal sørge for politikerne holder en ordentlig tone. I hvert fald i officielle sammenhænge.

I byrådssale og i Folketingssalen må der for eksempel ikke bandes og bruges skældsord. Man må ikke råbe, komme med udråb og man skal bede om ordet og rejse sig op, når man har det. I Folketingssalen skal politikerne sågar tiltale hinanden hr. og fru.

- Her sidder jeg, siger Birgit S. Hansen, og peger på sin plads i byrådssalen. Hun retter lidt på sit navneskilt.

- Lidt endnu i hvert fald.

Selvom hun er en populær politiker, har hun alligevel valgt ikke at genopstille ved næste valg.

- Det med tonen er noget af det. Jeg vil ikke udsætte mig selv for det længere. Jeg kan mærke, at tonen påvirker mig mere, end den gjorde for nogle år tilbage, siger hun.

Men er I politikere ikke selv med til at skubbe tonen derhen, hvor den er nu?

- Det er der nogen, der hævder, og det har jeg også selv tænkt over. Det skal vi tænke over, og det skal vi lade være med at bidrage til, siger borgmesteren og fortsætter:

- Men vi skal ikke være kede af en hård tone i en politisk debat, når vi har argumenter, er engagerede og optaget af en sag. Der er en hårfin grænse.

Har du selv været for hård?

Selvom Birgit S. Hansen generelt mener, at langt de fleste politikere lægger sig i selen for at tale ordentligt, medgiver hun, at man alligevel kan komme til at gå over grænsen. Det har hun også selv gjort, fortæller hun.

- Jeg har sikkert fyret nogle bemærkninger af og været hård i filten. Nogle gange har jeg da tænkt bagefter, der skulle jeg nok have skruet ned for retorikken.

- Jeg har sagt til en byråds-kollega, der stod med to kopper kaffe: ”Har du ingen venner?” Det var jo ment som sjov og en invitation til at komme over til os, men det blev tolket som en form for mobning. Det er jeg da ked af.

Formanden ringer med klokken, og der bliver med ét stille i den store sal.

Alligevel går der ikke længe, før politikerne bliver ukoncentrerede og hvisker til hinanden. Lige med undtagelse af dem, der har bedt om ordet, og vil deltage i debatten i Folketingssalen.

Et sted, hvor tonen ofte bliver både nedladende og hård.

- Politikerne skal ikke være mere korrekte og formelle end os andre. De skal have lov til at være sig selv, og vise deres personlighed, siger Roger Buch og fortsætter:

- Men jeg mener alligevel de har en forpligtigelse til at styre sig.

Er demokratiet i fare?

Den grove og hårde tone, som politikere både deltager i, men også bliver udsat for, er ikke uden konsekvenser.

- Først og fremmest kan det blive en selvforstærkende effekt, så når vi er grove og svinske, så kan det udvikle sig til at blive en hårdere tone, forklarer Roger Buch.

Det kan medføre, at det kun er dem, som kan modstå den grove tone og de grimme ord, der bliver i politik.

- Konsekvensen er jo også, at folk forlader politik og nogen slet ikke vil stille op. De vil ikke ind i det univers, hvor man bliver svinet til, siger kommunaleksperten.

Kan vi ikke gøre noget ved det?

- Man prøver jo at undervise i folkeskolen, man prøver på mediernes hjemmesider at disciplinere, men der er jeg ikke særlig optimistisk. Der vil altid være nogen, der er ligeglade. Der vil altid være idioter, siger Roger Buch.

Politikere har et stort ansvar

Birgit S. Hansen går hen til døren og slukker lyset i byrådssalen.

Det er overskyet og regner, så selvom det er midt på dagen, bliver der med et markant mørkere i rummet.

Hvad gør du selv for tonen til livs?

- Jeg synes i al beskedenhed selv, jeg er god til det i forhold til borgerne og virksomheder, svarer hun.

- Jeg er hård i en politisk debat. Jeg kan også godt føre en finke af fadet, og komme til at ramme nogen. Det skal jeg huske at tænke over. Vi politikere har et stort ansvar, når det kommer til tonen.

Se dokumentaren "Kællinger og kujoner: Hvorfor taler politikere så grimt?" herunder:

"Kællinger og kujoner: Hvorfor taler politikere så grimt? " er tilrettelagt af Katja Schlaikier. Den er optaget og redigeret af Simon Hougaard.

Denne webdok er skrevet af Katja Schlaikier.

Redaktør: Rasmus Mandsberg.