Bjerregaard og Danmark stadig nummer to

Danmark ligger fortsat på andenpladsen efter anden runde ved VM for juniorhold i Japan. Lucas Bjerregaard, Frederikshavn Golf Klub, brugte torsdag 70 slag. Dermed var han næstbedste dansker.

Danmark deler andenpladsen med Sverige, der førte efter førstedagen. Nu har England overtaget førstepladsen, tre slag foran Sverige og Danmark.

- Det var hårdt arbejde i dag. Drengene kæmpede godt og slog mange gode og rigtige slag. Vi fik desværre ikke lukket runderne helt, men vi er stadig med, hvor det er rigtig sjovt. Drengene ser frem til at gå i førerbold igen fredag, udtaler landstræner Thomas Holm Larsson til www.dgu.org.

Stillingen i toppen:
1. England, 414 (-12)
2. Danmark, 417 (-9)
2. Sverige, 417 (-9)
4. Norge, 418 (-8)
5. USA. 420 (-6)
6. Japan, 421 (-5)

Stillingen individuelt:
1. Bud Cauley, USA, 135 (-7)
2. Tomoya Tokunaga, Japan. 136 (-6)
3. Sebastian Cappelen, Danmark, 137 (-5)
3. Pontus Widegren, Sverige, 137 (-5)
–-
7. Patrick Winther, Danmark, 139 (-3)
15. Lucas Bjerregaard, Danmark, 141 (-1)


Seneste nyt

fra Nordjylland